Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Myndighederne vil nu føre tilsyn med et omfattende og ulovligt Airbnb-netværk, som den østjyske iværksætter Martin Kirkemann Fisker står bag.

Sagen kommer frem, efter Jyllands-Posten har afdækket, hvordan boliger udlejes i strid med regler og ejerforeningers vedtægter – blandt andet i luksusbyggeriet Lighthouse på Aarhus Ø.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V) oplyser, at Plan- og Landdistriktsstyrelsen vil åbne en tilsynssag. Regeringen afventer dog stadig en evaluering af det eksisterende tilsyn, før der eventuelt ændres på reglerne for platforme som Airbnb. Tilsynssager på området har hidtil sjældent ført til sanktioner.

Tommy Ahlers blander sig i debat om Airbnb

Kritikken af Airbnb tager til, efter afsløringer af skyggehoteller i storbyerne. Tidligere digitaliseringsminister og iværksætter Tommy Ahlers mener, platformen udnytter tekniske undskyldninger til at undgå ansvar.

Log ind