Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Grillen Burgerbar, der tidligere har haft op mod ni lokationer, har måttet lukke sin restaurant på Amagerbrogade i København som følge af konkurs.

Beslutningen skyldes manglende rentabilitet, oplyser kurator Anders Hoffmann Kønigsfeldt.

Kæden, der åbnede sin første restaurant i 2013, har gennem 2024 og også i 2025 lukket flere restauranter, herunder lokationer på Vesterbrogade, Christianshavn og Nørrebrogade.

Med kun to tilbageværende restauranter i Vejle og Aalborg undersøger kurator nu muligheden for at overdrage Amagerbrogade-lokationen til nye ejere.

Læs hele historien på Ekstra Bladet

Økomærke giver Vingsted adgang til offentlige kunder

Vingsted Hotel & Konferencecenter har opnået Det Økologiske Spisemærke i bronze og er nu blandt leverandørerne i statens indkøbsaftale. Det skal sikre flere gæster i lavsæsonen og styrke stedets grønne profil.

Joe & The Juice er tilbage i plus

Juicekæden har vendt underskud til overskud og oplever rekordomsætning. Ny kapital og ambitiøs vækststrategi skal sikre ekspansion på kernemarkeder og nye regioner.

Log ind