Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Milling Hotels kom ud af 2024 med et resultat før skat på 46,6 mio. kr., hvilket er en stigning på 13 mio. kr. sammenlignet med året før. Det skriver Turisme24.

Nettooverskuddet lød på 36,8 mio. kr., og egenkapitalen er nu oppe på 282 mio. kr. Ifølge ledelsen er væksten drevet af et stabiliseret marked efter pandemien, med fremgang både i konference- og leisuresegmentet. Kæden fremhæver især en stigning i danske gæster og stabile gennemsnitspriser.

Ejeren Jan Milling understreger, at udviklingen er resultatet af mange års arbejde og familiens tætte involvering. Et generationsskifte er i gang, hvor børnene Caroline Milling og Andreas Milling fremover skal stå for driften. Ledelsen forventer endnu et solidt år i 2025 med et resultat før skat på mellem 28 og 33 mio. kr.

Milling Hotels består i dag af 11 hoteller fordelt over hele Danmark – blandt andet fem i Odense samt hoteller i Aalborg, Aarhus, Maribo, Middelfart, Kolding og Vejle.

Læs hele historien på turisme24.dk

Dorte Milling fylder 60 år

Dorte Milling fylder 60 år efter en karriere, der begyndte uden brancheerfaring og med begrænsede midler. Sammen med sin mand har hun opbygget en hotelvirksomhed med 11 hoteller. I dag er det en familieejet forretning, hvor både børn og børnebørn er en del af hverdagen.

Milling Hotel Vejle klar til næste skridt

Et år efter overtagelsen opruster ejerne bag Milling Hotels, ægteparret Dorte og Jan Milling, deres hidtil største hotel. 100 værelser renoveres, og familien ser på muligheder for at udvikle området yderligere.

Log ind