Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Michelin-restauranten Gastromé har netop fremlagt et underskud på 1,5 mio. kr. for regnskabsåret 2024 – en forbedring på 600.000 kr. i forhold til året før. Det skriver Århus Stiftstidende.

Ifølge medejer og bestyrelsesformand Klaus Valeur Leffers følger udviklingen dog den planlagte strategi. Restauranten, der i 2022 flyttede fra Aarhus C til nye omgivelser i Risskov, har netop gennemført en kapitalforhøjelse på 3 mio. kr. og ansat Nanna Panduro som CEO.

Med opbakning fra ejerkredsen og en ny driftsmodel fordelt over hele ugen, forventes Gastromé at opnå balance i indeværende år. Samtidig glæder restauranten sig over at have beholdt sin Michelinstjerne for 11. år i træk.

Læs hele historien på stiften.dk

Log ind