Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Arthur Hotels har offentliggjort årsregnskabet for 2024, som viser en bruttofortjeneste på knap 92 mio. kr. – en stigning på 14,4 pct. i forhold til året før. Resultatet før skat lander på 20,9 mio. kr., en fremgang på 15,5 pct. i forhold til 2023. Efter skat er årets resultat 16 mio. kr. Selskabet driver Hotel Kong Arthur og Ibsens Hotel ved søerne i København, og ledelsen kalder resultatet både bedre end forventet og meget tilfredsstillende.
De to hoteller har tilsammen 332 værelser samt faciliteter som spa, morgenmadsrestaurant og mødelokaler. Selskabet peger på, at egenkapital og finansielle poster fortsat er præget af lånoptagelse og et højere renteniveau som følge af en omstrukturering i 2023.
På trods af global usikkerhed forventer ledelsen ikke væsentlige risici i 2025 og regner med et resultat på niveau med 2024. Den positive udvikling ser dermed ud til at fortsætte i et marked præget af stabilitet i efterspørgslen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Ny chef og renovering skal løfte Odder Parkhotel
27-06-2025
-
Stena Line og Strawberry færdige med stor hotelrenovering i Frederikshavn
27-06-2025
-
Core Hospitality ansætter ny CFO for at styrke nordisk vækst
27-06-2025
-
Brune turistskilte lokker tusindvis af gæster til museer og oplevelser
27-06-2025
-
København forbyder turistbusser at standse ved Gefionspringvandet
27-06-2025
-
London klar til selvkørende taxier fra 2026
27-06-2025