Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Fastfoodsektoren trækker den største vækst i det danske restaurantmarked og markerer sig som mere end blot hurtig mad.
Det viser nye tal fra HORESTA, baseret på en stikprøveanalyse foretaget af Kantar Gallup. Fra 2019 til 2024 er antallet af besøg på fastfoodrestauranter steget fra 121 mio. til 138 mio.
HORESTA fremhæver, at væksten hænger sammen med en markant kvalitetsudvikling. “Markedet indretter sig efter forbrugere, der vil have høj kvalitet – også på farten,” siger HORESTAs adm. direktør Jeppe Møller-Herskind. Han peger på, at takeawayburgere nu ofte koster over 100 kr., og at kæder som McDonalds tilbyder både prisvindende kaffe og specialprodukter.
Også uden for fastfood-kategorien ses tendensen, med flere high-end kaffebarer og øget fokus på to-go-oplevelser.
Ifølge HORESTA flyder grænserne mellem café, bager og restaurant i stigende grad sammen, og mange aktører bruger data til at tilpasse sig markedets forventninger. Det er en udvikling, der spænder bredt – fra fastfood til gastronomisk top.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Tivoli øger omsætningen trods lavere resultat
14-08-2026
-
Trykte turistguides hitter igen hos gæsterne
14-08-2026
-
Flere turister løfter sommeren i Aarhus-regionen
14-08-2026
-
Ankestyrelsen trækker udtalelse efter behov for afklaring
14-08-2026
-
Nyt Aarhus-hotel skaber 150 arbejdspladser
14-08-2026
-
Picasso trækker flere gæster til Aalborg museum
14-08-2026
-
Internationalt: Roomservice kan rumme et stort uudnyttet omsætningspotentiale
14-08-2026