Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
I begyndelsen af januar bliver den tre ton tunge kobberkuppel på toppen af Rundetaarn i København hejst ned for at gennemgå en omfattende restaurering.
Det irgrønne kobbertag er begyndt at tage vand ind, og arbejdet skal derfor udføres for at beskytte både bygningen og det historiske observatorium under kuplen.
For at undgå brandfare ved det varme kobberarbejde foregår restaureringen ved foden af tårnet – på hjørnet af Købmagergade og Landemærket – hvor også forbipasserende får mulighed for at kigge ind i det midlertidige værksted. Her vil kobbersmede og tømrere arbejde frem til april.
Restaureringen omfatter også en nænsom istandsættelse af teleskopet fra 1929, som får ny linse og bemaling.
Direktør for Rundetaarn Jeanette Bursche understreger, at projektet handler om rettidig omhu og respekt for håndværket. Hele projektet, som ledes af Fogh & Følner Arkitekter, koster 6 mio. kr. og finansieres af Rundetaarn selv.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Minister: Turismen skal fylde mere i den offentlige debat
14-11-2025
-
Too Good To Go vinder frem i presset amerikansk marked
14-11-2025
-
H.C. Andersens Hus slår besøgsrekord i Odense
14-11-2025
-
Noma skifter retning og satser på produkter til forbrugerne
14-11-2025
-
Madklubben og Arla inviterer skoleklasser i køkkenet
14-11-2025
-
Københavnere kan følge historisk restaurering af Rundetårns kuppel
14-11-2025
-
Nyt hotel på vej i Nakskov med lokal investering
14-11-2025