Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Københavns Kommune har i sit budget for 2026 afsat otte mio. kr. til etablering og udvikling af et partnerskab, der skal fremme international togturisme.

Initiativet skal drives af Wonderful Copenhagen og skal blandt andet hjælpe togoperatører med at gøre nye ruter til og fra byen rentable.

Ifølge SF’s turismeordfører i Borgerrepræsentationen, Rasmus Steenberger, handler det om at give togrejser samme markedsføring og opbakning, som flyforbindelser traditionelt får.

Målet er at få flere turister til at vælge toget som transportform og dermed støtte en mere klimavenlig udvikling i turismen. Midlerne fordeles over fire år, og Rasmus Steenberger forventer, at Wonderful Copenhagen får en central rolle i dialogen med operatører og interessenter.

Han ser desuden store muligheder i takt med åbningen af Femern-forbindelsen, hvor byer som Oslo, Prag og Amsterdam kan blive relevante som nye togdestinationer til København.

Læs hele historien på Turisme24.dk

Stor turismeby udpeger ny turismechef

Odense Kommune har udnævnt Ane Kirk Andersen til ny chef for Erhvervsudvikling & Turisme. Hun får ansvar for både turisme, erhvervsudvikling og markedsføring i byen.

Odense satser på vikinger i ny turismesatsning

Odense Kommune investerer 10 mio. kr. i projektet “Vikingernes Odense” med fokus på at styrke byens kulturprofil. Satsningen skal gøre vikingetiden mere synlig og tiltrække flere besøgende.

Log ind