Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Nanna Fangel-Henriksen tiltræder 1. oktober som ny marketingchef i Small Danish Hotels. Hun kommer fra en stilling som brand manager i VisitAarhus, hvor hun har arbejdet med strategisk kampagnearbejde og international markedspositionering af Aarhusregionen.

Tidligere har hun i seks år været marketingchef hos Scandic Hotels med ansvar for digitale platforme og loyalitetsprogrammer. Ifølge administrerende direktør i Small Danish Hotels, Finn Kræfting, skal hendes datadrevne tilgang og stærke forretningsforståelse være med til at understøtte hotelkædens vækststrategi.

Samtidig får hun ansvaret for at videreudvikle det kommunikative fundament i både Small Danish Hotels og The Hotel Alliance, der også omfatter BWH Hotels.

Samlet repræsenterer alliancen mere end 75 hoteller og 5.200 værelser i Danmark og har særligt fokus på at tiltrække yngre målgrupper gennem oplevelser som gastronomi, wellness og golfophold.

Læs hele historien på Turistmonitor

Erfaren leder vender tilbage til Charlottehaven

Knap 10 år efter sit første virke i huset, indtræder Christina Stage som Reception & Guest Experience Manager i Charlottehaven. Den strategiske ansættelse skal styrke gæsterejsen og videreudvikle den personlige service.

Regeringen bekræfter: Airbnb-reglerne virker ikke

De gældende regler for Airbnb-udlejning virker ikke. Det slår regeringen fast i en evaluering, der er offentliggjort i dag. HORESTA opfordrer nu regeringen til at gennemføre reel kontrol og sanktionering.

Log ind