Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hotel Cori, som åbner i det tidligere Hornbæk Hospital, har hentet Brian Mark Hansen som køkkenchef til hotellets nye restaurant. Han har tidligere drevet køkkenet på Søllerød Kro og vandt Bocuse d’Or i 2023. Restauranten får middelhavsinspireret mad med lokale råvarer, især fisk og grønt.
Projektet tæller 55 borde i restauranten, 30 pladser i baren samt en banketafdeling med plads til 120 gæster. Brian Mark Hansen håber at rekruttere erfarne kokke fra Nordsjælland og ser projektet som en opgradering af Nordkystens restaurantscene. Hotellet åbner sommeren 2026 og drives af IHA Management.

Læs hele historien på Sjællandske Nyheder

Ny SKI-aftale er i udbud: Læg dit tilbud senest 30. september

Nu kan hoteller byde ind på den kommende SKI-aftale om hotelophold. Den nye aftale omfatter op til 267 hoteller, og den giver mulighed for at levere overnatninger til staten og andre offentlige organisationer. Fristen for at afgive tilbud er 30. september.

Nyt lejlighedshotel med 110 boliger på vej i København

Et nyt hotellejlighedskoncept åbner i København til januar med fokus på længere ophold. Det kommende sted får 110 møblerede boliger og skal blandt andet henvende sig til medarbejdere og forretningsrejsende med behov for fleksibel indkvartering.

Copenhagen Marriott runder 25 år med ny direktør

Copenhagen Marriott Hotel har fejret 25 år ved Københavns Havn med omkring 165 samarbejdspartnere, tidligere ansatte og venner af hotellet. Jubilæet falder sammen med et direktørskifte, hvor Jesper Olesen bliver den ottende general manager og den første dansker på posten.

Log ind