Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Charlotte Bagge, turismeordfører for Moderaterne, peger på, at hoteller, restauranter og oplevelsesbranchen skaber lokale arbejdspladser og bidrager til vækst i hele landet.

Samtidig fremhæver hun branchens sociale ansvar, hvor unge, fleksjobbere og personer med psykiske udfordringer får adgang til arbejdsmarkedet.

Ifølge Charlotte Bagge er mangel på arbejdskraft en væsentlig udfordring for erhvervet. Når virksomheder mangler medarbejdere, begrænser det både vækst, gæsteaktivitet og udvikling i lokalområder med stor turismeaktivitet.

Hun efterlyser blandt andet styrkede erhvervsuddannelser, bedre muligheder for rekruttering og større fokus på turisme- og oplevelseserhvervet som en attraktiv karrierevej for unge.

Læs hele historien på Turisme.nu

Tre danske byer ligger i global top fem

København, Aarhus og Aalborg placerer sig som nummer tre, fire og fem i Global Destination Sustainability Index 2026. Listen omfatter 20 destinationer og har Helsinki og Gøteborg på de to øverste pladser.

Log ind