Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Nord Collection står bag det kommende Hotel Folk, som opføres på Holmbladsgade på Amager af Nordea Pension Ejendomme. Hotellet etableres i en nyopført ejendom i et tidligere industrikvarter og får 71 hotellejligheder.

Selskabet udspringer af en sammenlægning mellem Key Butler og Lejlighedsvis og driver i dag 10 lejlighedshoteller, primært i København samt et hotel med 14 lejligheder i Aarhus. Med Hotel Folk vil Nord Collection ifølge en pressemeddelelse kombinere hjemlig komfort med elementer fra boutiquehotellet.

Ejendommen rummer også 32 traditionelle udlejningslejligheder under navnet Smedjen, som EDC Projekt Poul Erik Bech står for at udleje. Thomas Guldborg, chefporteføljemanager hos Nordea Pension Ejendomme, oplyser, at byggeriet er ved at være færdigt, og at de første hotelgæster og beboere forventes budt velkommen i foråret og sommeren 2026.

Projektet skal bidrage til nyt liv i området omkring Amagerbanen og Strandlodsvej og imødekomme efterspørgslen på moderne boliger i København.

Læs hele historien på Turisme24

Tre unge hoteliværksættere åbner to hoteller

Tre unge iværksættere står bag overtagelsen af to hoteller i Odense og på Frederiksberg. Med 105 værelser og en investering på 6 mio. kr. er ambitionen at give ældre hotelejendomme nyt liv.

Log ind