Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

HORESTA står foran en treårig integrationsperiode, hvor organisationens navn sættes i bero. Det fortalte bestyrelsesformand Mads Friis på HORESTAs årsdag, efter at over 97 pct. af repræsentantskabet havde godkendt aftalen.

HORESTAs bestyrelse fortsætter som selvstændig enhed og skal sikre, at medlemmerne får de lovede fordele. Ifølge Mads Friis kan medlemmerne desuden se frem til lavere kontingenter.

Integrationen ventes påbegyndt i starten af 2027, men flere forhold er endnu uafklarede. Ikke alle medarbejdere fortsætter, og den fremtidige ledelse er endnu ikke fastlagt.

Mads Friis understreger, at organisationen nu skal bevise værdien af aftalen over for medlemmerne.

Læs hele historien på Turistmonitor

HORESTA integreres i Dansk Erhverv

HORESTAs repræsentantskab har onsdag stemt for en integration med Dansk Erhverv, der skal give hotel-, restaurant- og turismeerhvervet større politisk indflydelse. Medlemmerne vil fortsat få branchespecialiseret rådgivning og samtidig få adgang til flere ressourcer og kompetencer.

Log ind