I sidste kvartal af 2022 var der flere end dobbelt så mange konkurser som normalt. Det billede fortsatte i januar, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Det blev nemlig til 38 konkurser blandt de danske hotel- og restaurantvirksomheder i årets første måned, hvilket er næsten en fordobling af det gennemsnitlige niveau i årene op til pandemien. De fleste konkurser skete blandt restauranter, fastfood og cafeer/natteliv, fortæller Jonas Kjær, cheføkonom i HORESTA.
”Når gæsternes forbrug aftager, og udgifterne stadig er høje i en branche, hvor mange kæmper med små margener, så er udfaldet desværre ikke overraskende. Det er er særligt mindre spise- og serveringssteder, som har svært ved at skabe en økonomisk bæredygtig forretning under de nuværende omstændigheder,” fortæller Jonas Kjær.
Han hæfter sig også ved, at tal for nyligt viste, at antallet af nyopstartede virksomheder i branchen var næsten halveret i 2022 sammenlignet med 2019.
”Når der både er mange konkurser og en lav iværksætterlyst, så står vi som samfund og branche med en kæmpe udfordring. Vi skal have sikret, at det bliver langt mere attraktivt at forfølge sine drømme om at drive virksomhed i dette fantastiske erhverv. Men det kræver at man kigger på rammerne for virksomhederne og sætter ind med politisk handlekraft, så erhvervet igen kan blive et vækstlokomotiv,” siger HORESTAs cheføkonom, Jonas Kjær.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Small Danish Hotels skifter navn i ny strategisk satsning
16-12-2025
-
12 hotelbyggerier på tegnebrættet i Indre By
16-12-2025
-
International arbejdskraft er blevet afgørende i København
16-12-2025
-
Madklubben skruer ned for ekspansionsplaner og op for fokus på kvalitet
16-12-2025
-
Pokémon Festival i København kan booste sommerturismen i 2026
16-12-2025
-
Dansk turisme er sårbar uden et kriseberedskab
16-12-2025
-
Danske medlemmer af Relais & Châteaux dropper ålen: Vil redde truet art
16-12-2025