Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den Gamle By har lanceret en ny visuel identitet, som skal fungere både i museets historiske gader og på digitale platforme. Designet tager blandt andet afsæt i dansk skiltemaler- og skrifttradition og i det håndværk, der findes på museets område.

Museet har fået udviklet sin egen skrifttype, mens navnetrækket fra det eksisterende logo er bevaret i en nytegnet version.

Direktør Julie Rokkjær Birch understreger, at fornyelsen ikke skal ændre Den Gamle By, men gøre museets profil tydeligere over for gæsterne.

Samtidig har Den Gamle By lanceret slagordet ”mærk historien”. Det skal afspejle både de konkrete oplevelser i museets historiske rammer og ambitionen om at gøre fortiden relevant for nutidens hverdag.

Læs hele historien på Standby.dk

Turismerekord i juli: HORESTA peger på flere årsager bag

Hotellerne i Region Hovedstaden havde 7,2 pct. flere overnatninger i juli end i samme måned sidste år. HORESTAs adm. direktør, Jeppe Møller-Herskind, ser samtidig muligheder for at tiltrække flere turister uden for højsæsonen.

Aalborg i finalen om europæisk turismetitel

Aalborg er blandt otte finalister, der kæmper om at blive European Capital of Tourism 2027. EU Kommissionen vurderer kandidaterne på blandt andet bæredygtighed, digitalisering, tilgængelighed og kulturarv.

Willumsens Museum satser på gæstevækst

Willumsens Museum i Frederikssund er genåbnet efter knap to års ombygning til omkring 77 mio. kr. De nye rammer skal give plads til større udstillinger, flere aktiviteter og et højere besøgstal.

Log ind