I løbet af maj måned forventes det, at virksomhederne modtager årsopgørelsen fra Læreplads AUB.
Her bliver det gjort op, om virksomheden sidste år har haft tilstrækkeligt med elever og lærlinge i forhold til sit måltal, og dermed om der er udsigt til tilskud eller et merbidrag.
Nu lander årsopgørelsen
Hvor forskudsopgørelsen peger fremad og angiver det forventede antal elever, fungerer årsopgørelsen som den endelige status.
"Forskudsopgørelsen skal ses som et styringsværktøj, mens årsopgørelsen er en efterkontrol, tilsammen skaber de et samlet billede af virksomhedens indsats for eleverne. Ordningen er designet til løbende at sikre flere lærepladser gennem et økonomisk incitament, hvor virksomheder enten modtager tilskud eller betaler bidrag afhængigt af deres elevindsats," forklarer Helena Kajinic, chefkonsulent i HORESTA.
Hun fortsætter:
"Vi opfordrer virksomhederne til at sammenligne forskuds- og årsopgørelsen for at få et klart billede af, om man ligger foran eller bagud i forhold til målene."
Pejlemærke for uddannelse af branchens fremtidig
For mange virksomheder er AUB opgørelsen mere end en administrativ øvelse. Den giver et konkret overblik over, hvordan virksomheden bidrager til at uddanne fremtidens faglærte, og om der er behov for at justere indsatsen.
Det er derfor en god idé at gennemgå opgørelsen grundigt og sammenholde den med virksomhedens aktuelle elevsituation. På den måde kan I reagere i tide, hvis I er på vej væk fra måltallet.
Læreplads AUB er obligatorisk for virksomheder, der året før har indberettet ATP bidrag for mere end én fuldtidsansat erhvervsuddannet medarbejder. Opgørelsen kan blive justeret, hvis der kommer nye oplysninger om medarbejdere eller elever, hvorefter der udsendes en ny beregning.
For spørgsmål kan du kontakte Helena Kajinic, chefkonsulent i HORESTA.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Bakken nærmer sig ny sæsonrekord
25-08-2026
-
Debat: HORESTA efterlyser at blikket på gastroturismen fastholdes
25-08-2026
-
Ny rapport stiller spørgsmål ved overturisme
25-08-2026
-
HORESTA: Byretsdom sætter vigtigt fokus på ulovlige skyggehoteller
25-08-2026
-
Copenhagen Marriott får ny direktør efter fem år
25-08-2026
-
Tidligere Ørsted-kontorer kan blive til hotel
25-08-2026
-
Jyllandsakvariet udvider efter markant gæstestrøm
25-08-2026
-
Nyt partnerskab skal løfte turismen i Køge
25-08-2026
-
Internationalt: Saudi-Arabien investerer 45 mia. kr. i forlystelsesparker
25-08-2026