Den danske turistbranche har haft travlt denne sommer.
Det står klart, efter der torsdag er landet nye overnatningstal. I alt er der registreret lidt over 13 mio. turistovernatninger i juli måned. Det er en fremgang på 5,6 pct.
Heraf stod landets hoteller for 2,7 mio. overnatninger, hvilket er 7,3 pct. flere end samme måned sidste år.
Det er derfor tale om ny rekord for både hotellerne og turismen generelt.
Juli-tallene føjer sig til en allerede flot udvikling. Siden årets begyndelse har der været 39,1 mio. turistovernatninger i alt, heraf 12,3 mio. på landets hoteller. Det viser overnatningstal fra Danmarks Statistik, som HORESTA har analyseret.
”Den markante fremgang i juli bekræfter, at det går godt for dansk turisme. Det er også meldingen fra vores medlemmer. Om en måned lander tallene for august, og så kan vi gøre højsæsonen op samlet set. Men foreløbig ligger alt an til en rekordsommer for turismen,” siger Jeppe Møller-Herskind, adm. direktør i HORESTA.
HORESTA kommenterede den nye overnatningsrekord i nyhederne på TV2 Kosmopol torsdag.
Fremgang i alle landsdele
Fremgangen i hotelovernatninger mærkes i hele landet. Alle fem regioner havde således flere overnatninger i juli i år sammenlignet med sidste år, og procentvis ligger udviklingen tæt.
Region Midtjylland ligger i front med en stigning på 7,9 pct. Herefter følger Nordjylland med 7,6 pct., Syddanmark med 7,4 pct., Hovedstaden med 7,2 pct. og Sjælland med 6,6 pct.
”Det er faktisk bemærkelsesværdigt, at fremgangen er så jævnt fordelt geografisk. Andre år har der været noget større udsving regionerne imellem. Nye hoteller, store events og andre markedsnære faktorer spiller selvfølgelig ind her,” siger Jeppe Møller-Herskind og uddyber:
”Der kan selvfølgelig lokalt i landets regioner være forskellige oplevelser af sommeren. Men på regionsniveau er retningen den samme i hele landet: Turisterne er glade for Danmark.”
USA i front
I juli måned stod udenlandske gæster for 53 pct. af hotelovernatningerne. USA var hotellernes største udenlandske marked med 192.000 overnatninger. Herefter fulgte Tyskland, Sverige, Norge og Storbritannien.
”USA fylder mest blandt de udenlandske markeder, men danskerne står samtidig for næsten halvdelen af alle hotelovernatningerne. Tallene understreger betydningen af at fastholde et fokus på både internationale gæster og på vores hjemmemarked,” siger Jeppe Møller-Herskind.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Restauranter frygter kompleks administration med ny moms
10-09-2026
-
Radisson udvider med to hoteller på Sjælland
10-09-2026
-
HORESTA vil have restauranter med i momsmodel
10-09-2026
-
Aalborg i finalen om europæisk turismetitel
10-09-2026
-
McDonald’s i Esbjerg kåret som landets bedste
10-09-2026
-
Norske gæster vender tilbage til Nordjylland
10-09-2026
-
Willumsens Museum satser på gæstevækst
10-09-2026