Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det populære københavnske restaurantkoncept Restaurant Bouillon har fundet ny direktør, skriver Fodevarewatch.dk.

Fremover bliver det Thomas Oest, der har en fortid som driftsdirektør i Casablanca og hotelkæden Scandic, der skal stå i spidsen for de foreløbigt to restauranter, der med sit koncept med god mad til billige penge har fået stor succes.

”Bouillon er en travl restaurant, der har omsætning som et mellemstort hotel. Og nu kommer der én mere i Aarhus. Min opgave bliver at skabe en intern struktur, der sikrer, at alle ved, hvad de skal og hvornår. Det giver personalet tryghed. Det skal være rart for dem at være på arbejde. Hvis alle er trygge og glade, bliver det også en bedre oplevelse for gæsterne i sidste ende,” udtaler Thomas Oest.

Læs hele historien på Fodevarewatch.dk

Revisionshus: Lavere fødevaremoms kan tidligst komme i 2028

Regeringen har varslet 0 pct. moms på frugt og 12,5 pct. på andre fødevarer. Ifølge revisionshuset BDO betyder lovændringer, finansiering og tekniske tilpasninger, at de nye momssatser tidligst ventes at kunne træde i kraft i 2028.

Flammen skruer op for de svenske vækstplaner

Flammens første svenske restaurant i Halmstad har fået en start over forventning, og kæden har allerede flere åbninger på vej. De kommende restauranter skal vise, om konceptet kan få samme gennemslag i andre svenske byer.

Flammen frygter skæv konkurrence fra takeaway efter momsnyt

En lavere moms på takeaway end på restaurantbesøg kan påvirke gæsternes valg mellem at spise ude og tage maden med hjem. Flammens adm. direktør, Piet Klein, er især bekymret for konsekvenserne for efterspørgslen på restauranter.

Log ind