Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Tjenereleverne Denice Gjerdrum og Amanda Bodholdt fra Hansenberg i Kolding sikrede sig sølv ved Nordiske Mesterskaber for kokke- og tjenerelever 2025, der blev afholdt på College360 i Silkeborg.
Samtidig opnåede kokkeeleverne Oliver Løve og Tobias Gorm Rasmussen fra ZBC i Slagelse en andenplads, kun overgået af et norsk hold. Elever fra hele Norden dystede i gastronomi og restaurantservice med stort fokus på bæredygtighed.
Førstedagen bød på opgaver som en varm forret med hvid asparges, vol-au-vent med blåmuslinger og en nyfortolkning af Chicken Danoise. På andendagen samarbejdede kokke- og tjenerelever om en fire-retters menu og osteanretning baseret på hemmelige råvarer.
Tjenereleverne matchede vin og drikkevarer til retterne, dækkede bæredygtige borde og deltog i vin- og cocktailpræsentationer.
Chef for uddannelse og konkurrencer i HORESTA, Pia Svane, fremhævede deltagernes høje niveau og store potentiale som en styrkelse af branchens fremtid.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
AI-voice overtager telefonen i restauranter og hoteller
14-12-2025
-
Madanmelder: Kæder dominerer men bidrager til mangfoldighed
14-12-2025
-
Turistovernatninger steg i oktober og hotellerne trak læsset
14-12-2025
-
Strandhotellet Blokhus bliver en del af Small Danish Hotels
14-12-2025
-
Hooked kæmper mod billigbølgen: “Vi er stadig en niche”
14-12-2025
-
Michelin-restaurant spreder julestemning til byens udsatte
14-12-2025