Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I oktober blev der registreret 5,62 mio. turistovernatninger i Danmark, hvilket svarer til en stigning på godt én pct. sammenlignet med samme måned sidste år. Ifølge tal fra Danmarks Statistik var det især hoteller og feriecentre, der trak væksten med henholdsvis syv og 11 pct. stigning.

HORESTAs cheføkonom Jonas Kjær fremhæver, at hotellernes 1,8 mio. overnatninger i oktober er rekord for måneden.
Han peger på, at store begivenheder som internationale kongresser og fodboldkampe i København har spillet en væsentlig rolle for den øgede hotelbelægning. Samtidig faldt de danske overnatninger generelt, især i feriehusene. Antallet af bookede husuger i 2026 ligger fire pct. lavere for højsæsonen, mens skuldersæsonen tegner til seks pct. færre bookinger.

Læs hele historien på Turisme24

Nyt hotel kan være på vej på Frederiksberg

En eksisterende ejendom på Finsensvej 80 kan blive omdannet og udvidet til et hotel med 110 værelser. Projektet er sendt i offentlig høring og omfatter også planer om café eller bageri, udeservering og en større udvidelse af bygningen.

Log ind