Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Regeringen har ikke planer om at sænke momsen på fødevarer inden næste folketingsvalg, fastslår økonomiminister Stephanie Lose (V).

Ifølge ministeren er det teknisk umuligt at gennemføre ændringen i tide på grund af ældre it-systemer, der håndterer momsregistrering. Hun understreger dog, at et politisk flertal allerede har vedtaget andre lettelser, herunder lavere elafgift og skattelettelser, som vil slå igennem fra januar 2026. Disse skal samlet give en arbejderfamilie op til 30.000 kr. mere i rådighedsbeløb.

Stephanie Lose forklarer, at regeringen har igangsat et arbejde, der skal muliggøre differentieret moms i fremtiden – noget Danmark ikke tidligere har haft. Ministeren anerkender samtidig, at lavere fødevaremoms politisk kan være ønskværdigt, men peger på de administrative udfordringer, det vil medføre for erhvervslivet.

Læs hele historien på FødevareWatch

HORESTA: Nye emballageregler kan sende restauranter ud i administrativt kaos

Om mindre end tre måneder risikerer caféer, restauranter og steder, der leverer takeaway at få et omfattende producentansvar for emballage med eget logo. Hos HORESTA møder reglerne stor bekymring, fordi virksomheder kan ende med at hæfte for emballage, de hverken producerer eller har reel indsigt i.

Folkemødet 2026

HORESTA er igen i år til stede på Folkemødet, hvor vi samler politikere, beslutningstagere og branchens aktører til debatter om turisme, hoteller, restauranter og de vilkår, der former erhvervet. Her sætter vi branchens dagsordener til debat og bringer erhvervets perspektiver ind i de politiske samtaler.

Log ind