Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Fastfoodmarkedet i København er i markant vækst, og det er især danske spillere, der trækker læsset.

Nye tal fra HORESTA viser, at tre ud af fem af de største kæder i byen er danske, med Joe & The Juice helt i front foran kæder som McDonald’s og Espresso House.

Det vidner ifølge HORESTAs adm. direktør Jeppe Møller-Herskind om en branche i forandring, hvor hurtig mad i stigende grad forbindes med kvalitet, bekvemmelighed og i nogle tilfælde sundhed.

Samtidig peger HORESTA på en overraskende tendens: Kaffe er blevet et centralt salgsparameter, og flere af de største aktører har gjort netop det til en del af deres kerneforretning. Ifølge Jeppe Møller-Herskind er det en udvikling, der stiller nye krav til kæderne – ikke mindst i forhold til bæredygtighed og professionalisering.

Læs hele historien på KøbenhavnLiv

HORESTA: Nye momsregler kan ramme små virksomheder hårdt

Regeringen foreslår i finanslovsforslaget for 2027 at fremrykke momsbetalingen for landets mindre virksomheder. HORESTA advarer om alvorlige konsekvenser for virksomhedernes likviditet og opfordrer derfor regeringen til at bevare de nuværende frister.

184 danske hoteller med i søgsmål mod Booking.com

Over 18.000 europæiske hoteller kræver erstatning fra Booking.com for tidligere prisklausuler. Søgsmålet omfatter 184 danske hoteller, og det samlede krav kan løbe op i flere milliarder euro plus renter.

Log ind