Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Turismen i Danmark er kommet godt fra start i 2026 med i alt 4,7 mio. overnatninger i januar og februar. Det er en stigning på fem pct. sammenlignet med samme periode i 2025, hvor tallet lå på 4,4 mio. Ifølge Danmarks Statistik skyldes fremgangen især flere hotelovernatninger, der alene står for en stigning på 175.000 overnatninger, fordelt på både danske og udenlandske gæster.

Derudover er der registreret flere overnatninger på feriecentre, mens udviklingen på campingpladser og vandrerhjem går tilbage. Ser man isoleret på februar, blev der registreret 2,5 mio. overnatninger, hvilket er fire pct. flere end året før. Over de seneste ti år er antallet af overnatninger i februar steget med 40 pct., hvor hotellerne står for den største fremgang.

Samtidig viser bookingtal for feriehuse, at der er reserveret en pct. flere uger for resten af året sammenlignet med sidste år, drevet af en stigning i danske bookinger.

Selvom udviklingen er positiv, peger branchen på usikkerhed knyttet til blandt andet stigende brændstofpriser og den geopolitiske situation, som kan påvirke efterspørgslen frem mod højsæsonen.

Læs hele historien på Turisme24

Hoteller forventer stærk sommersæson

Danske hoteller forventer en god sommer trods global uro og økonomisk usikkerhed. Flere aktører peger på, at Danmark og Norden står stærkt som trygge destinationer for både danske og udenlandske turister.

Politikere: Hoteller skal sprede turismen i København

Efter beslutningen om at stoppe nye hoteller i store dele af Indre By diskuterer Københavns politikere nu, hvor fremtidens hotelprojekter skal placeres. Flere partier peger på byudviklingsområder uden for centrum med adgang til metro og S-tog.

København rykker op: Nu blandt verdens førende kongresbyer

Den danske hovedstad er rykket seks pladser frem på listen over verdens mest populære kongresbyer og indtager nu en 7. plads. Placeringen bliver fremhævet som et resultat af et bredt samarbejde på tværs af turisme- og eventbranchen.

Log ind