Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den danskstiftede juicekæde Joe & The Juice har fået en ny investor i form af Emirates International Investment Company, hvilket værdiansætter virksomheden til 11,5 mia. kr.

Ifølge adm. direktør Thomas Nørøxe skal kapitalindsprøjtningen bruges til at øge væksttempoet og understøtte ambitionen om 1000 butikker globalt inden 2028. Investoren er allerede kendt af kæden gennem franchiseaktiviteter i blandt andet Mellemøsten, Spanien og Tyrkiet.

Joe & The Juice leverede i 2025 en omsætning på 3,3 mia. kr., svarende til en vækst på 16,5 pct., og har nu 485 butikker globalt. Væksten er drevet af både nye åbninger og en stigning i salget i eksisterende butikker. Samtidig investerede kæden over 430 mio. kr. i nye enheder.

Driftsresultatet nåede 205 mio. kr., mens bundlinjen viste et underskud på 41,5 mio. kr., blandt andet som følge af en regnskabsteknisk nedskrivning.

Majoritetsejeren General Atlantic fastholder muligheden for en fremtidig børsnotering. Ifølge Thomas Nørøxe arbejder virksomheden fortsat internt på at være klar til en sådan proces, men tidspunktet afhænger af ejerne.

Læs hele historien på Børsen

Læs også mere på Finans.dk

Danmark henter guld og sølv ved Worldchefs-konkurrencer

Danmark hentede både guld og sølv ved Worldchefs-konkurrencerne i Wales, der regnes som det officielle verdensmesterskab for kokke. Resultaterne understreger det høje niveau i dansk gastronomi og den stigende internationale anerkendelse af grøn gastronomi.

Forgæves rekrutteringer stiger igen i hotel- og restaurantbranchen

Efter et markant fald sidste forår er presset på rekrutteringer i hotel- og restaurantbranchen igen stigende. STARs nyeste rekrutteringsundersøgelse viser, at mere end hver fjerde rekruttering i branchen er forgæves. Særligt manglen på tjenere er steget markant.

Log ind