Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Mikkeller har udpeget fire nye medlemmer til bestyrelsen. De nye profiler er Thomas Nørøxe, administrerende direktør i Joe & The Juice, Søren Brinck fra Carlsberg, Rasmus Andersen fra Bibs, der bliver ny bestyrelsesleder, samt August Kristian Gjede fra Clinical Inc.

Ifølge Mikkeller skal de nye bestyrelsesmedlemmer bidrage med erfaring inden for international skalering, drikkevarebranchen samt AI og digitalisering. Samtidig træder stifter og administrerende direktør Mikkel Bjergsø samt COO Frank Hilmer og Chief Legal & Strategy Officer Ditte Lassen-Kahlke ud af bestyrelsen, men fortsætter i den daglige ledelse.

Bestyrelsesændringerne kommer efter et år, hvor Mikkeller opnåede et EBITDA på 28,5 mio. kr. – det bedste resultat i selskabets historie. Bryggeriet har samtidig udvidet internationalt med nye barer, blandt andet i Beijing, Japan og snart også i Beirut.

Læs hele historien på FødevareWatch

Martin Rommel klar til finalen i Årets Kok 2027

Martin Rommel fra Restaurant Surt og Sødt i Nakskov er blandt de seks kokke, der har kvalificeret sig til finalen i Årets Kok 2027. Konkurrencen er det officielle Danmarksmesterskab for professionelle kokke og arrangeres af HORESTA og 3F.

Dansk tjenertalent sikrer Danmark podieplads ved WorldSkills2026

En dansk bronzemedalje og to Medallions for Excellence. De tre unge talenter fra hotel- og restauranterhvervet leverede præstationer på imponerende internationalt niveau ved WorldSkills 2026 i Shanghai. Tjenerelev Linnea Lind Lehner stod for Danmarks eneste medalje ved verdensmesterskabet.

Log ind