Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Jytte Vestergaard er udpeget som hoteldirektør for Moxy Aarhus, der åbner i Sydhavnskvarteret i slutningen af 2026. Det oplyser hoteloperatøren Core Hospitality.

Jytte Vestergaard har mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen og har været en del af Core Hospitality de seneste ti år. Hun fortsætter samtidig som driftsdirektør for de to Four Points Flex-hoteller i Aarhus.

Det nye hotel får 188 værelser og bliver en del af Marriott International under Moxy-brandet, som er kendt for moderne design og sociale fællesområder. Hotellets centrale samlingspunkt bliver Bar Moxy, hvor reception, lounge og bar samles i ét område.

Ifølge Jytte Vestergaard bliver ambitionen at skabe et hotel, der bidrager til bylivet i Aarhus. Hotellet får blandt andet terrasse mod Kulbroen og en central placering i Sydhavnskvarteret.

Læs hele historien på Turistmonitor

København sætter 46 mio. kr. af til kontrol med udlejning

Københavns Kommunes budgetaftale for 2027 afsætter samlet 46 mio. kr. til en ny boligpatrulje og den sagsbehandling, som indsatsen ventes at medføre. Patruljen skal blandt andet føre kontrol med ulovlig korttidsudlejning og ulovlig hoteldrift, men de konkrete beføjelser afhænger fortsat af kommende lovgivning.

København rykker frem blandt verdens bedste kongresbyer

København er rykket fra en 13. til en syvendeplads på den globale rangliste over populære kongresbyer. HORESTA peger på, at placeringen er resultatet af flere faktorer, mens konkurrencen om de internationale kongresser er hård.

Log ind