Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Mikkeller åbner sin første bar i Mellemøsten i bydelen Gemmayzeh i Libanons hovedstad Beirut. Baren bliver både selskabets første i Libanon og i regionen og skal servere både øl og specialkaffe.

Åbningen er en del af Mikkellers internationale vækststrategi, hvor selskabet ønsker at udvide med flere barer og styrke sin tilstedeværelse på nye markeder. For godt to år siden blev Carlsberg medejer af virksomheden med 20 pct. af aktierne, mens stifter Mikkel Bjergsø fortsat står i spidsen for den internationale udvikling.

Mikkeller har gennem længere tid haft fokus på Asien og har blandt andet åbnet en stor bar i Beijing samt udvidet aktiviteterne i Kina, Japan, Thailand og Taiwan. Ifølge Mikkel Bjergsø går udviklingen på de udenlandske markeder godt, og selskabet har senest lanceret øl i en sydkoreansk detailkæde med 17.000 butikker.

Læs hele historien på FødevareWatch

Sunset Boulevard ser potentiale efter indtræden i Tyskland

Sunset Boulevard er tilfreds med det første år på det tyske marked, hvor kæden har oplevet interesse fra lokale gæster. Restauranten i Harrislee fungerer fortsat som teststed, mens kæden endnu ikke har besluttet, om der skal åbnes flere restauranter i Tyskland.

Haraldskær bygger videre med erfaren profil i spidsen

Haraldskær Sinatur Hotel & Konference fortsætter udviklingen med fokus på natur, gastronomi, ansvarlighed og værtskab. I spidsen står direktør Ninna Bundgaard Christensen, der gennem flere år har været en del af Sinatur og kender organisationen fra flere sider.

Log ind