Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Slagelse Kommune har sammen med Nordea-fonden og Den Danske Naturfond sikret finansieringen af et naturgenopretningsprojekt ved Storebælt Klint. Projektet omfatter genetablering af 42 hektar stenrev og etablering af 14 hektar blåmuslingebanker for at forbedre levesteder for fisk, bunddyr, havfugle og marsvin.

Projektet skal samtidig styrke formidlingen af naturen og udvikle området som et attraktivt udflugtsmål. Ifølge borgmester Knud Vincents er ambitionen at skabe et sammenhængende naturområde, der giver gode naturoplevelser for både borgere og besøgende.

Projektet understøtter kommunens visionsplan for Storebælt Klint og omfatter også nye faciliteter og formidling. Forundersøgelserne begynder i 2026, anlægsarbejdet forventes gennemført i 2027-2028, og projektet afsluttes efter planen i 2029.

Læs hele historien på Turistmonitor

Millionstøtte til hotel- og restaurantuddannelserne

Nordea-fondens værkstedspulje har uddelt over 100 mio. kr. til investeringer i moderne faciliter på erhvervsskoler og FGU-skoler – heraf 8,1 millioner kroner til branchen. HORESTA er glade for støtten, men havde gerne set en højere prioritering af branchen.

Log ind