Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Fårup Sommerland oplevede stor fremgang i 2025, hvor parken fejrede sit 50-års jubilæum. I alt besøgte 706.452 gæster forlystelsesparken, hvilket gør 2025 til den næstbedste sæson i parkens historie. Kun 2022 havde flere besøgende.
Fremgangen kan også ses i regnskabet, hvor omsætningen steg til 191,4 mio. kr. Det er en stigning på knap 14 mio. kr. sammenlignet med året før.
Samtidig landede overskuddet før skat på 12,4 mio. kr. Jubilæumsåret bød blandt andet på det største eventprogram i parkens historie samt åbningen af et nyt indgangsområde med ismejeri og butikker.
Oktober blev samtidig den bedste efterårsmåned nogensinde med 108.000 besøgende. Fårup Sommerland har allerede taget hul på 2026-sæsonen efter påske, hvor den nye familieforlystelse Vingesus er blevet lanceret. Parken arbejder samtidig strategisk med at udvikle sig fra traditionel forlystelsespark til en samlet oplevelsesdestination.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
SAS vil udvide markant i Københavns Lufthavn
02-07-2026
-
Guldsmeden vender tilbage til Aarhus
02-07-2026
-
Dragsholm Slot får ny medejer
02-07-2026
-
Norske kør selv-turister vælger Danmark
02-07-2026
-
HORESTA: Færre udlejningscykler i hovedstaden
02-07-2026
-
Core Hospitality henter seks ledere internt
02-07-2026
-
Direktør skifter Hotel- og Restaurantskolen ud med Brøndby IF
02-07-2026
-
Aarhusianske kokke overtager hotel i Frankrig
02-07-2026
-
Odense Zoo tager hul på stor udvidelse
02-07-2026