Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Wolts danske landechef Søren Meier Svendsen vurderer, at leveringsplatformen fortsat har et stort uforløst potentiale i Danmark. Det gælder både geografisk vækst, nye produktområder og højere aktivitet blandt eksisterende kunder.

Ifølge Søren Meier Svendsen kan væksten blandt andet komme fra dagligvarer og håndkøbsmedicin samt øget brug blandt nuværende kunder. Han fremhæver samtidig, at branchen generelt har manglet investeringer de seneste år.

Wolt kom til Danmark i 2017 og har siden overtaget store dele af markedet for madlevering. Fra april har Uber Eats meldt sig som ny konkurrent på det danske marked.

Læs hele historien på FødevareWatch

Ny app kan ændre alderskontrol og ID-tjek i branchen

Fra 3. juni kan gæster dokumentere alder og identitet direkte fra mobilen med den nye app AltID. Det kan få betydning for restauranter, barer, natklubber og hoteller, som fremover vil møde digitale aldersbeviser og ID-løsninger i hverdagen.

Uber Eats skærper kampen om takeaway

Uber Eats er gået ind på det danske takeawaymarked og udfordrer Wolt. HORESTA ser flere muligheder for restauranterne, mens fagbevægelsen kritiserer budenes arbejdsvilkår.

Log ind