Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

I forbindelse med det kommende folketingsvalg har HORESTA lanceret et politisk katalog med 10 forslag, der skal gøre det billigere at drive virksomhed i hotel-, restaurant- og turismeerhvervet. Ifølge organisationen er formålet at styrke branchens konkurrenceevne og frigøre midler til investeringer, der kan skabe vækst og arbejdspladser.

HORESTA peger på, at danske virksomheder opererer med nogle af Europas højeste skatter og afgifter, hvilket presser virksomhedernes marginer og begrænser mulighederne for investeringer. Maria Olafsson, politisk chef i HORESTA, fremhæver blandt andet behovet for fuld momsafløftning på erhvervsmæssig bespisning, lavere selskabsskat og afskaffelse af en række afgifter.

Organisationen mener, at de nuværende regler gør det dyrere at afholde møder og konferencer i Danmark end i nabolandene. Samtidig retter HORESTA kritik mod emballageafgifterne, som ifølge organisationen skaber dobbeltregulering og unødigt bureaukrati for virksomhederne.

Læs hele historien på Turisme24

Global uro kan give opblomstring i dansk påsketurisme

Flere danskere vælger ophold i Danmark eller kortere rejser i Europa i påsken. Samtidig kan Danmark få flere udenlandske gæster, fordi landet opfattes som en stabil destination. Tendensen ses i både søgedata og forventninger fra turismeaktører.

Log ind