Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt har i et svar til Mads Strange fra Liberal Alliance opgjort de forventede indtægter fra en mulig turistskat på 20 kr. pr. overnatning.

En landsdækkende turismeskat skønnes at indbringe 1.375 mio. kr. årligt efter tilbageløb, hvoraf 800 mio. kr. vedrører udenlandske statsborgere. Begrænses skatten til København og Aarhus, ventes indtægten at blive 350 mio. kr., heraf 250 mio. kr. fra udenlandske statsborgere.

Jakob Engel-Schmidt understreger, at de administrative omkostninger endnu er ukendte. Der foreligger heller ikke beregninger af konsekvenserne for beskæftigelse, BNP og samfundsøkonomi.

Det er fortsat uvist, om turismeskatten bliver en del af regeringens finanslovsforslag.

Læs hele historien på Turistmonitor

Internationalt: Tre norske turistmål indfører ny turismeskat

Fra januar 2027 kan turister i tre norske kommuner blive mødt af en ekstra afgift på 3 pct. af overnatningsprisen. Ordningen skal bidrage til at håndtere presset fra turismen, og flere kommuner har allerede søgt om at indføre samme afgift.

Uventet millionarv overrasker sjællandsk museum

Ringsted Museum og Arkiv har modtaget en arv på 8,8 mio. kr. fra en dansk kvinde, der døde i USA sidste år. Pengene er ikke øremærket bestemte formål, men skal bruges på projekter med tilknytning til Ringsted.

Skatteminister vil undersøge afgifter på autocampere

To ens autocampere kan betale vidt forskellige beløb i årlig CO2-afgift afhængigt af motortypen. Skatteminister Jakob Engel-Schmidt har nu bedt embedsværket undersøge reglerne efter kritik fra campingbranchen.

Log ind