Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Skatteminister Jakob Engel-Schmidt vil undersøge, om afgiftsreglerne for autocampere med lastbilsmotorer fortsat er hensigtsmæssige. Baggrunden er udfordringer med at dokumentere CO2-udledningen fra de såkaldte HD-motorer.

Ifølge Camping Outdoor Danmark kan to ens autocampere betale henholdsvis 12.100 kr. og 24.540 kr. årligt i CO2-afgift, afhængigt af motortypen. Forskellen skyldes, at afgiften i nogle tilfælde beregnes efter en formel frem for målt udledning.

Camping Outdoor Danmark peger på, at problemet kan vokse, når producenterne udfaser de mindre motorer i 2027.

Organisationens chefkonsulent, Frederik Lund, glæder sig over ministerens udmelding. Der er dog endnu ikke truffet beslutning om at ændre reglerne.

Læs hele historien på Turisme.nu

Turismeskat kan indbringe staten 350 mio. kr. i to byer

En turismeskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus kan give staten en årlig indtægt på omkring 350 mio. kr. Det viser nye beregninger fra skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt, der samtidig understreger, at der er betydelig usikkerhed om konsekvenserne.

Minister skal svare på effekten af turistskat

Et forslag om en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus har udløst spørgsmål i Folketinget. Mads Strange fra Liberal Alliance vil have belyst de økonomiske konsekvenser af en turistskat både lokalt og i hele Danmark.

Campingvækst skaber ønske om mere fleksible regler

En stærk juli har vist potentialet i camping og autocamperturismen, men gældende regler begrænser mulighederne for udvikling. Camping Outdoor Danmark efterlyser blandt andet mere fleksible regler, bedre investeringsmuligheder og en samlet politisk strategi.

Log ind