Verden bliver mere og mere digitaliseret og stiller højere og højere krav til virksomheders bæredygtighed. Det mærker den danske hotelbranche også, viser en medlemsundersøgelse foretaget blandt HORESTAs hotelmedlemmer i hele landet.

I hvert fald svarer over 90 procent af hotellerne i København, at bæredygtighed indgår i deres strategi for resten af 2023. Næsten lige så mange angiver, at de vil fokusere deres strategiske indsats på mere digitalisering.

For hotellerne uden for København er billedet en smule anderledes. Her svarer 75 procent godt nok, at de vil fokusere strategien på bæredygtighed, men ellers er det med henholdsvis 84 procent og 75 procent omkostningsbesparelser og forbedring af kvaliteten, der vejer tungest i de strategiske overvejelser.

“Gæsterne stiller højere krav til hotellernes bæredygtighed og digitalisering. Det er generel samfundsudvikling, som også skinner igennem i hotelbranchen. Uden for København oplever hotellerne dog en stagnation og derfor er der et større fokus på omkostningsbesparelser end på mange andre områder i øjeblikket. Men alt i alt betyder de strategiske valg, at den samlede danske hotelbranche vil kunne tilbyde er mere attraktivt produkt, som vil tiltrække flere danske såvel som internationale turister,” siger Jeppe Møller-Herskind.

HORESTA-medlemmer kan læse hele medlemsundersøgelsen her.

Er du ikke medlem af HORESTA endnu, kan du læse mere om fordelene ved et medlemskab og melde dig ind her.

Flere kæder bejler til nyt hotel på Frederiksberg

En eksisterende bygning tæt ved Flintholm Station kan blive omdannet og udvidet til et nyt hotel. Udvikleren Tanmia er i dialog med flere mulige operatører, mens lokalplanforslaget nu er sendt i offentlig høring.

Nye hoteller løfter overnatningstal i flere kommuner

Ny hotelkapacitet og nye resorts har bidraget til vækst i antallet af overnatninger i flere danske kommuner. Køge topper listen over den procentvise fremgang, mens også kommuner som Sønderborg, Billund og Fredericia ligger blandt de 20 med størst vækst.

Log ind