Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser store forskelle i kommunernes udvikling i antallet af overnatninger fra januar til juli 2026 sammenlignet med samme periode i 2025.

Køge havde den største fremgang med 36,1 pct., efterfulgt af Frederiksberg med 36 pct., Høje Taastrup med 35,5 pct. og Sønderborg med 24,4 pct. I Køge er kapaciteten blandt andet øget med Rox Resort.

I Billund, Fredericia, Kolding og Vejle blev der samlet registreret ca. 2,23 mio. overnatninger i årets første syv måneder. Det svarer til en vækst på 5,5 pct. mod 3,3 pct. på landsplan.

Martin Perregaard-Bitsch, destinationsdirektør i Destination Trekantområdet, peger blandt andet på Legoland og Billund Lufthavn som årsager til fremgangen. Antallet af norske overnatninger i området steg samtidig med 16,1 pct.

Læs hele historien på Turistmonitor

Flere kæder bejler til nyt hotel på Frederiksberg

En eksisterende bygning tæt ved Flintholm Station kan blive omdannet og udvidet til et nyt hotel. Udvikleren Tanmia er i dialog med flere mulige operatører, mens lokalplanforslaget nu er sendt i offentlig høring.

Branchens unge talenter er klar til WorldSkills 2026 i Shanghai

Tirsdag 22. september går startskuddet til WorldSkills 2026 i Shanghai. Her skal verdens dygtigste fagtalenter mødes i en intens kamp om hæder, medaljer og faglig stolthed. Blandt deltagerne er tre unge danske talenter, der skal dyste i kokke-, tjener- og receptionistfaget.

Log ind