Danmark har som nation efterhånden fundet vej til øverste hylde, når det kommer til gastronomiske oplevelser og service. I denne weekend kom vi et skridt nærmere i jagten på at finde de næste store stjerner i branchen.
Der blev nemlig dystet på velsmag og særklasseservice, da semifinalerne i Årets Kok og Årets Tjener blev afviklet søndag den 10. november på Kold College i Odense. Nu står resultatet klar: Seks tjenere og seks kokke er videre til finalerne ved de officielle danmarksmesterskaber.
Følgende kokke er videre til finalen i Årets Kok 2025:
- Cille Bunk Pedersen, Bistro Boheme
- Daniel Alexander Petersen, HimmerLand Resort/HimmerRiget
- Kristoffer Madsen, Molskroen
- Magnus Brandenburg Carlsen, Alchemist
- Sophia Antorini, Restaurant Domæne
- Tommy Jespersen, Gastroca & Holckenhavn Slot
Følgende tjenere er videre til finalen i Årets Tjener 2025:
- Emil Pandrup, Restaurant Calma
- Henrik Lindegaard, Compass Group
- Kim Holmsgaard Toft Ussing, Restaurant Raalingen
- Kristine Slott Olsen, Restaurant Calma
- Lena Hahn Atzen, Restaurant Treetop
- Marc Thejl Hansen, Schackenborg Slotskro
(artiklen fortsætter under billederne)
De kårede finalister til Årets Tjener 2025. Foto: Arek Pedersen
De kårede finalister til Årets Kok 2025. Foto: Arek Pedersen
Årets tema: Kuller og buffet med friske råvarer
De dystende kokke fik ved søndagens semifinale til at opgave at lave en hovedret til syv couverter. Årets hovedemne var kuller – en torskefisk med mild smag og fast kød. Herudover skulle de gastronomiske evner udfoldes med en fælles buffet bestående af diverse grøntsager, frugt, mejeriprodukter, vin/spiritus, kolonial og friske krydderurter.
De dystende tjenere skulle igennem tranchering (i anledning af Mortens Aften fik deltagerne en hel and hver), mixologi (sidecar, grasshopper, cosmopolitan), øl-/osteforklaring, opdækning/servietfoldning og spiritusidentifikation. De trak desuden en treretters menubeskrivelse, som de skulle vælge vine til. Vinvalg skulle begrundes, vinen dekanteres og skænkes. Der skulle desuden tages stilling til en allergi ift. menuen.
Højt niveau
HORESTAs uddannelses- og projektchef, Pia Svane, bemærkede et udbredt engagement, talent og stor professionalisme blandt semifinalisterne.
”Dansk gastronomi og service står i verdensklasse. For at kunne bevare den position, er det afgørende, at vi fremmer branchens lysende talenter. Årets Kok og Årets Tjener har igennem årene været et vigtigt springbræt for deltagerne, og efter dagens præstationer er der ingen tvivl om, at branchen går en spændende fremtid i møde,” siger Pia Svane.
Hun understreger, at konkurrencen er meget mere end blot en prestigefyldt og faglig udfordring.
”For vores branche gør konkurrencerne en verden til forskel. Det er en arena, hvor talenterne kan finpudse deres færdigheder og skubbe grænserne for gastronomi og service".
Den store finale, hvor Årets Kok og Årets Tjener 2025 bliver kåret finder sted den 11. marts 2025 i Lokomotivværkstedet i København. Konferencier ved finalen er som altid Timm Vladimir. Konkurrencerne er arrangeret af HORESTA og 3F Privat Service, Hotel og Restauration, og vinderne af konkurrencerne i de to discipliner får hver 40.000 kr.
Dommerpanelet for Årets Kok og Årets Tjener bestod af tidligere vindere af konkurrencen, tidligere Michelin-modtagere og nuværende Michelin-indehavere fra branchen.
Foto: Privat
Dommerne til Årets Kok semifinale:
Fra venstre: Rasmus Munk – Alchemist, Daniel McBurnie – Restaurant Lyst, Mette Hvarre Gassner – Ti Trin Ned, Eric Vildgaard – Restaurant Jordnær, Tommy Raanti – Rygr Brygghus (Norge), Ronni Mortensen – Geranium
Dommerne til Årets Tjener semifinale:
Peter Pepke (overdommer) Esmee og AMBRA, Tina Vildgaard - Jordnær, Peter Fagerland – Søllerød Kro, Lars Spring - Grøften, Heine Egelund – Det Danske Tjenerlandshold, Nikolaj Viberg – Kurhotel Skodsborg
I køkkenerne bedømte:
Mikkel Laursen – Restaurant Mellemrum og Torben Bastrup Nielsen – College360
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Ny turismeaftale sikrer 100 millioner til vækst
19-11-2024
-
Norsk milliardær og Norwegian lancerer ny loyalitetsvaluta
19-11-2024
-
Skuespilhuset, Operaen og Gamle Scene modtager internationalt miljømærke
19-11-2024
-
Restauranter taber stort på udeblevne gæster
19-11-2024
-
Djurs Sommerland vinder årets pris for sjette gang
19-11-2024
-
Nyt SKI-udbud: Hoteller og venues får en ny chance
19-11-2024