Når opkrævningen fra PensionDanmark lander her i uge 34, er der både grund til at holde øje med betalingsfristen og til at huske de muligheder, der følger med HRT Kompetenceudviklingsfonden.

Opkrævningen vedrører 1. halvår 2026, og sidste frist for indbetaling er i uge 37. Opkrævningerne til fondene sker halvårligt.

Sådan er opkrævningen opbygget

PensionDanmark opkræver 1,35 ‰ af lønsummen til HRT Kompetenceudviklingsfonden og 4,69 ‰ af lønsummen til Samarbejdsfonden. Derudover opkræves 0,12 ‰ af lønsummen, svarende til 2 øre pr. præsteret arbejdstime, til finansiering af vederlag til arbejdsmiljørepræsentanter.

Opkrævningerne beregnes på baggrund af virksomhedens indbetalte pensionsbidrag og sker derfor bagud. Næste opkrævning, som vedrører 2. halvår 2026, bliver sendt ud i februar 2027.

Kilde: PensionDanmark

 

Hold øje med e-Boks
Virksomheder, der er tilknyttet e-Boks, modtager opkrævningen her. Virksomheder uden e-Boks modtager den med posten.

Hvis jeres virksomhed tilgår e-Boks via virk.dk, skal I være opmærksomme på, at I kun kan se post fra det offentlige, medmindre I har godkendt post fra private afsendere. Derfor anbefales det at tilgå e-Boks direkte via e-Boks.dk.

Husk jeres mulighed for tilskud til efteruddannelse
HRT Kompetenceudviklingsfonden administreres af PensionDanmark Uddannelsesfonde A/S og yder tilskud til medarbejdernes efteruddannelse. Det er virksomheden, der søger om tilskud til kurser.

Ansøgningen sker på pension.dk under Uddannelse, hvor jeres virksomhed også kan finde en oversigt over de kurser, der kan søges tilskud til, samt de gældende tilskudssatser.

Har I allerede søgt og modtaget VEU godtgørelse for en medarbejders deltagelse i et AMU-kursus, skal oplysningerne ikke indtastes igen. PensionDanmark henter automatisk oplysningerne fra voksenuddannelse.dk. Jeres virksomhed får derefter besked via e-Boks om muligheden for også at få tilskud fra den kompetenceudviklingsfond, virksomheden er tilknyttet.

Læs mere om tilskud til efteruddannelse her

HORESTA advarer mod turistskat i København og Aarhus

Regeringen overvejer ifølge forlydender en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus samt en afgift på krydstogtskibe. HORESTA advarer om, at en ny afgift vil gøre Danmark mindre attraktivt for både internationale og danske gæster.

DR Kontant sætter fokus på danske skyggehoteller

DR-programmet Kontant undersøger nu systematisk korttidsudlejning af helårsboliger, der i praksis fungerer som hoteller. HORESTA håber, at udsendelsen kan sætte politisk fokus på bedre kontrol med udlejningen og klare konsekvenser, når reglerne brydes.

Josefine Høgh bliver moderator til HORESTA Årsdag 2026

Tv-vært Josefine Høgh er moderator, når hotel-, restaurant- og turistbranchen mødes til HORESTA Årsdag 2026 den 12. november i København. Hun skal føre os gennem en dag med spændende oplægsholdere, nye perspektiver og inspiration til branchen.

Log ind