Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Henrik Specht stopper som direktør i rejsebureauforeningen Rejs ved udgangen af året efter mere end 40 år i rejsebranchen. Det blev markeret med en afskedsreception, hvor over 70 branchefolk deltog, herunder tidligere kolleger, brancheledere og samarbejdspartnere.

Henrik Specht har stået i spidsen for Rejsearrangører i Danmark og haft en nøglerolle i fusionen med Danmarks Rejsebureau Forening til foreningen Rejs.

Han har været med til at forme den danske pakkerejselovgivning og har gennem årene været kendt for sit store engagement, sin faglige tyngde og sin evne til at samle branchen.

Fremover vil han hellige sig sin passion for tryllekunst og tankelæsning – et karriereskifte, han selv omtaler med både glimt i øjet og entusiasme.

Læs hele historien på Standby.dk

Turismebranchen klar med krav i valgkamp

Flere danske brancheorganisationer vil bruge valgkampen til at sætte turismens rammevilkår på dagsordenen. HORESTA peger på investeringer, konkurrenceevne og korttidsudlejning som centrale emner.

Mødeturisme i provinsen kræver fælles løft

743 mødeplanlæggere har bidraget til nye analyser af potentialet for international mødeturisme uden for de største byer. Resultaterne peger på betydelige muligheder, men også på behovet for en langsigtet og koordineret indsats.

Helsingør søger titel som kulturhovedstad

Byrådet har afsat midler til at udarbejde en ansøgning om at blive Europæisk Kulturhovedstad 2032. Flere danske byer har meldt deres interesse. Den endelige afgørelse træffes næste år.

Log ind