Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

VisitAarhus har indsamlet tilbagemeldinger fra en række af områdets største turismeaktører, som samlet peger på en sommer med høje besøgstal.

Djurs Sommerland ligger omkring niveauet fra sidste års rekordsæson, Randers Regnskov er foran budgettet, og både Mønsted Kalkgruber, Hjejleselskabet, Aros og Fregatten Jylland melder om fremgang.

Også hotellerne har mærket flere gæster. Formand for HORESTA i Region Midtjylland Jakob Beck Wätjen fortæller, at de hoteller, Jakob Beck Wätjen har talt med, har haft omkring 10 pct. flere gæster end sidste år.

Fremgangen kommer både fra danske og internationale gæster og gælder også hoteller uden for Aarhus.

Læs hele historien på Turistmonitor

Turistskat splitter politiske partier

En mulig turistskat på 20 kr. pr. overnatning i Aarhus og København skaber uenighed på tværs af flere partier. Københavns overborgmester Sisse Marie Welling bakker op om en turistskat, mens andre politikere fra blandt andet SF og De Konservative tidligere har afvist forslaget.

HORESTA advarer mod turistskat i København og Aarhus

Regeringen overvejer ifølge forlydender en turistskat på 20 kr. pr. overnatning i København og Aarhus samt en afgift på krydstogtskibe. HORESTA advarer om, at en ny afgift vil gøre Danmark mindre attraktivt for både internationale og danske gæster.

Log ind