Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Noma genåbner den 5. august som permanent restaurant i København. I forbindelse med genåbningen får René Redzepi titlen som kreativ direktør og fortsætter samtidig som majoritetsejer af restauranten.

Den daglige ledelse bliver varetaget af administrerende direktør Annika de Las Herras samt køkkencheferne Pablo Soto og Mette Søberg. Ifølge Annika de Las Herras skal René Redzepi fortsat bidrage med sparring og den kreative vision, men uden ansvar for den daglige drift.

René Redzepi trak sig som køkkenchef i marts efter omtale af arbejdsmiljøet på restauranten. I interviews har han afvist de mest alvorlige beskrivelser af hændelserne, men erkendt, at han tidligere har råbt ad medarbejdere og optrådt uhensigtsmæssigt.

Også den tidligere administrerende direktør Peter Kreiner er fratrådt. Med genåbningen fortsætter Noma med en ny ledelsesstruktur, hvor ansvaret for den daglige drift er placeret hos det nye ledelsesteam.

Læs hele historien på DR

Læs også mere hos TV2 Kosmopol

Læs også mere hos FødevareWatch

Læs også mere hos FødevareFokus

Subway vil vokse med flere franchisetagere

Subway åbner for flere franchisetagere i Danmark som led i kædens vækstplan. Fokus er især på partnere, der kan drive flere restauranter, mens kæden fortsat stiller krav til marked, opland og kundetrafik.

Norrlyst åbner ny restaurant med Michelin ambitioner

Norrlyst åbner i november restauranten Tamashii i Axel Towers i København med Henrik Jyrk som køkkenchef. Restauranten bliver koncernens nummer 17 og får ambitioner om at nå Michelin niveau med et moderne asiatisk køkken.

HORESTA glæder sig over afgørelse i Wolt-sag

HORESTA er tilfreds med, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har vurderet Wolts brug af en prisparitetsklausul som ulovlig. Klausulen begrænsede restauranternes mulighed for at sætte lavere priser på egne salgskanaler end på Wolts platform.

Log ind