Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Billund Lufthavn kom ud af 2025 med en omsætning på 986 mio. kr. mod 954 mio. kr. året før. Samtidig steg overskuddet efter skat til 89,3 mio. kr., hvilket var en fremgang på mere end 70 mio. kr.

Ifølge adm. direktør Jan Hessellund skyldes udviklingen blandt andet stærke indtægter fra passagertrafik, luftfragt, parkering samt butikker og restauranter. Samtidig er personaleudgifterne faldet.

Resultatet kommer på trods af, at passagertallet faldt med over 20 pct. sidste år til knap 3,1 mio. rejsende. Nedgangen hænger sammen med, at Ryanair lukkede sin base i Billund efter indførelsen af passagerafgiften.

Lufthavnen har siden indgået nye aftaler med blandt andre British Airways, Norwegian og Wizz Air og forventer at genvinde en del af den tabte trafik i 2026. Jan Hessellund peger dog samtidig på usikkerhed om geopolitik, økonomi og stigende brændstofpriser.

Læs hele historien på SN.dk

Ny sag om ulovlig kommunal støtte på Fanø

Kommunernes Landsforening er gået ind i en sag om kommunal støtte til arenaer og kulturhuse. Baggrunden er Ankestyrelsens vurdering af, at visse erhvervsaktiviteter i kommunalt støttede faciliteter kan være i strid med reglerne.

Den Gamle By kåret som Europas bedste museum

Det aarhusianske frilandsmuseum har modtaget en af Europas mest prestigefyldte museumspriser. Juryen fremhæver især museets evne til at koble historiefortælling med aktuelle samfundstemaer og involvere lokalsamfundet.

Log ind