Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Ligula Hospitality Group har registreret en stigning på 71 pct. i amerikanske decemberbookinger på kædens tre københavnske hoteller sammenlignet med sidste år. Det overgår væksten i oktober og november på henholdsvis 31 og 15 pct.

Sebastian Löffler, adm. direktør i Ligula Hospitality Group, understreger, at væksten i efteråret og juletiden ikke sker på bekostning af sommeren. Han peger samtidig på gode flyforbindelser og Københavns position som krydstogtdestination som årsager til interessen året rundt.

København danner desuden ramme om den nye amerikanske julefilm A Danish Christmas fra Hallmark Channel.

Læs hele historien på Turistmonitor

The Square genåbner efter renovering til 140 mio. kr.

Arp-Hansen Hotel Group har afsluttet en omfattende renovering af The Square på Rådhuspladsen i København. Investeringen på 140 mio. kr. har blandt andet givet hotellet 16 nye værelser, en opgraderet lobby og nye faciliteter.

Palads Hotel i Viborg renoverer 115 værelser

Palads Hotel i Viborg står over for en omfattende renovering efter flere år med underskud. Samtidig vil hotellets nye medejer samle administrationen af otte jyske hoteller i byen og dermed skabe nye arbejdspladser.

Park Lane Copenhagen får ny CEO

Louise Doré Petersen er udnævnt til adm. direktør og General Manager for Park Lane Copenhagen. Med mere end 30 års erfaring fra hotelbranchen skal Louise Doré Petersen stå i spidsen for hotellets videre udvikling og styrke dets position blandt Københavns luksushoteller.

Log ind