Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hotelkoncernen BWH Hotels, der blandt andet står bag Best Western, skifter navn til WorldHotels. Formålet er at gøre det lettere for gæsterne at finde hoteller på tværs af koncernens brands, mens de enkelte hoteller bevarer deres navne og lokale karakter.

Ifølge Anna Spjuth, administrerende direktør for WorldHotels Scandinavia, skal navneskiftet samtidig styrke koncernens position på det skandinaviske hotelmarked.

Den 5. januar 2027 lancerer WorldHotels et fælles loyalitetsprogram med omkring 70 mio. medlemmer. Programmet samler Best Western Rewards og WorldHotels Rewards, og medlemmerne bevarer værdien af deres eksisterende point.

I januar lanceres desuden en ny hjemmeside og en opdateret app, der skal gøre det lettere at booke hoteller og administrere medlemsfordele.

Læs også mere hos Turistmonitor

Radisson-hotel i Aalborg får grønt lys til udvidelse

Radisson Blu Limfjord Hotel kan udvide med cirka 46 værelser og tre ekstra etager efter en beslutning i Aalborg Byråd. Målet er at løfte hotellet fra fire til fem stjerner, men projektet har mødt modstand fra naboer og Aalborg Stift.

Log ind