Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Leonardo Hotels har udpeget Norden som et vækstområde og vil i første omgang undersøge mulighederne i København, Stockholm, Oslo, Helsinki og Reykjavik. Også mindre byer kan komme på tale, hvis efterspørgslen er til stede.

Björn Anker Gullaksen er ansat som udviklingsdirektør for Norden og skal stå i spidsen for ekspansionen. Koncernen er åben for både opkøb og operatøraftaler, hvor eksisterende hoteller kan omdannes til et af kædens brands.

Leonardo Hotels foretrækker typisk hoteller med omkring 150 værelser i centrale byområder, men vil ifølge Björn Anker Gullaksen prioritere beliggenhed og kommercielle vilkår frem for en bestemt størrelse.

Leonardo Hotels har omkring 130 hoteller og er en del af Fattal Hotel Group, der råder over 329 hoteller i 22 lande.

Læs hele historien på Standby.dk

Bühlmann Hotels skal drive kommende hotel i Nordhavn

Et nyt hotel med mindst 360 enheder ventes at åbne i Københavns Nordhavn i slutningen af 2029. Bühlmann Hotels har udviklet konceptet og skal stå for driften, mens AKF og PensionDanmark står bag byggeriet.

Dorte Krak stopper som adm. direktør i Arp-Hansen

Robert Thomsen overtager 1. november posten som administrerende direktør for Arp-Hansen Hotel Group efter Dorte Krak. Den hidtidige topchef fortsætter som arbejdende næstformand med ansvar for blandt andet ejendomsudvikling og strategiske samarbejder.

Nyborg Strand gentager succesfuld inspirationsdag for elever

Efter 100 deltagere ved den første udgave gentager Nyborg Strand inspirationsdagen Fremtidens Fundament den 6. januar 2027. Arrangementet afholdes i samarbejde med HORESTA og coach Ulrik Lynge og er gratis for elever i hotel- og restaurationsbranchen.

Log ind