Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Kurhotel Skodsborg modtager igen den internationale anerkendelse som Danmarks bedste hotelspa. Hotellets tilgang til sundhed og velvære bygger på en mere end 125 år gammel tradition, der går tilbage til grundlæggelsen af Skodsborg Badesanatorium i 1898.

Spaen rummer 16 bade og varmeoplevelser, herunder saunaer, dampbade, saltgrotte, hydromassage, udendørs jacuzzi og koldtvandskar. Hertil kommer behandlinger og ritualer som Floating Sound Bath, Rasul og Nordisk Hamam.

Susanne Åberg, CEO for Kurhotel Skodsborg, betegner prisen som en anerkendelse af medarbejdernes arbejde og hotellets fortsatte udvikling af tilbuddene inden for wellbeing.

Scandic gør donation af overskudsmad landsdækkende

Alle Scandics danske hoteller bliver koblet på platformen GratisMad.dk, hvor spiseklar overskudsmad kan doneres til lokale organisationer. Ordningen skal gøre donationerne systematiske og gøre det muligt at måle indsatsen over tid.

To bookinggiganter sidder på 85 pct. af OTA-markedet

Booking Holdings og Expedia Group står tilsammen for 85,4 pct. af OTA markedet i Europa. Samtidig viser en ny analyse, at OTA bookinger fylder mere end for 12 år siden, mens andelen af direkte hotelbookinger er faldet.

Log ind