Fremover bliver det sværere for hotelbranchen at skaffe finansiering, hvis der ikke er styr på ESG-arbejdet.
Det slog Senior Vice President i Norges største bank, DNB, Trine Sundt, fast, da hun i går talte på NHC Conference, som blev afholdt på NH Collection i København.
Her blev der diskuteret, hvordan investeringsmulighederne i hotelbranchen ser ud, ligesom deltagerne fik et indblik i de nuværende økonomiske forventninger til de kommende år, og Trine Sundt gjorde det blandt andet klart, at virksomhedernes bæredygtighedsprofil og ESG-initiativer bliver en større og større del af bankernes rapporteringskrav, da de i højere grad bliver pålagt at gøre rede for kundernes bæredygtighed.
Det betyder, at bankerne i fremtiden vil være tilbageholdende med at finansiere hoteller, som for eksempel ikke er energieffektive. Til gengæld bliver det billigere for hotellerne at låne penge til grønne udviklingsprojekter, hvilket vil accelerere den grønne omstilling i branchen.
“ESG er allerede nu en del af bankernes vurderingskriterier og der er ingen tvivl om, at det kun udvikler sig i én retning. Hvis virksomheder ikke får taget hul på den grønne omstilling i tide risikerer de at blive hægtet af og miste deres konkurrenceevne. Derfor er det ekstremt positivt, at vi i Danmark er så langt i udviklingen – blandt andet gennem vores Green Key-ordning,” siger Mette Falkenberg Rasmussen, der er direktør for politik og bæredygtighed i HORESTA.
HORESTA er i øjeblikket ved at udvikle en branchestandard, der gør bæredygtighedsrapportering nemmere for virksomheder i branchen.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Nyborg Strand fordobler overskud og investerer massivt
08-05-2025
-
Brøndums Hotel i Skagen bliver premiumhotel
08-05-2025
-
Joe & The Juice er tilbage i plus
08-05-2025
-
Hotel Koldingfjord hædret som landets bedste venue for femte gang
08-05-2025
-
Greenpeace ændrer kampagne efter pres fra VisitDenmark
08-05-2025
-
Comwell sætter ny rekord og styrker resultatet i 2024
08-05-2025
-
Brancheprofil skal løfte Charlottehaven til næste niveau
08-05-2025
-
Portræt af en pioner: Peter Brinks forvandler hoteller og menneskeliv
08-05-2025