Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
De 70 hoteller i kæden Small Danish Hotels dropper nu den papirtunge hotelmappe og lægger alle de klassiske spørgsmål til et hotelophold over på mobilen. Hotelkæden har indgået et nyt samarbejde med DigitalGuest, og gæsten vil fremover gennem telefonen få svar på, hvornår der er morgenmad, hvad koden til internettet er, og hvornår der skal checkes ud. Det skriver Small Danish Hotels i en pressemeddelelse til Turistmonitor.
”Vi er i gang med en digitalisering i Small Danish Hotels, der både styrker kædens bæredygtige profil og løfter hoteloplevelsen til nye højder. Gennem den digitale platform kan vi kommunikere med gæsten og skræddersy informations-flowet, så det matcher både gæstens og hotellets behov. Vi bruger ikke en regnskov af papir, og vi får nye indsigter til at videreudvikle kædens serviceprofil,” siger Finn Kræfting, adm. direktør i Small Danish Hotels.
Af pressemeddelelsen fremgår det, at i gennemsnit bruger et hotel omkring 65-70 kilo papir per værelse om året. Således vil Small Danish Hotels, med sine over 4.000 hotelværelser fordelt over hele Danmark, årligt spare miljøet for op mod 270 ton papir med den nye digitale hotelmappe om bord.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Megaevent: VM trak 60.000 løbere til København
23-09-2026
-
Tivoli gør længere halloweensæson permanent
23-09-2026
-
Ulovlig korttidsudlejning i Aalborg meldt til politiet
23-09-2026
-
Kurhotel Skodsborg vinder international spa-pris igen
23-09-2026
-
Ny hovedejer træder ind i femstjernet hotel i Hornbæk
23-09-2026
-
To bookinggiganter sidder på 85 pct. af OTA-markedet
23-09-2026
-
Rindsholm Kro gør gæsternes minder til en del af værtskabet
23-09-2026
-
Scandic gør donation af overskudsmad landsdækkende
23-09-2026