Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Madens Folkemøde vender tilbage til Nykøbing Falster i pinsen den 21.-23. maj og forventer omkring 35.000 besøgende. Programmet tæller mere end 100 events, middage og debatter fordelt på 15 scener i byens centrum.

Ifølge direktør Jeppe Bo Pedersen er rammerne udvidet med flere venues, herunder Teatret Masken og Nykøbing Falster Biograf, for at imødekomme den stigende interesse.

Årets program har særligt fokus på sundhed, økologi og regenerativt landbrug. Blandt nyhederne er et nationalt forum for ung sundhed, en regenerativ landbrugsfestival i samarbejde med Biomagine og en ny scene dedikeret til økologi. Derudover uddeler Økologisk Landsforening Øko-prisen, og programmet rummer både workshops og debatter om blandt andet finansiering af naturvenligt landbrug.

Programmet spænder bredt med aktiviteter som vinsmagning på danske vine, ostekonkurrence og det såkaldte grøntsagsmonopol med deltagelse af Claus Meyer og Søren Ejlersen. Derudover introduceres filmvisninger om fødevareproduktion og en fredagsfest med lokale retter fra Lolland-Falster. Ifølge Jeppe Bo Pedersen er ambitionen at favne både fagfolk og forbrugere.

Michelin-kok indstiller karrieren

Efter flere år på Henne Kirkeby Kro har kokken Paul Cunningham besluttet at stoppe. Beslutningen kommer efter en benamputation i 2025.

Jensens Bøfhus lukkede med nyt milliontab

Restaurantkæden Jensens Bøfhus afsluttede 2025 med endnu et stort underskud i forbindelse med salget til Bone’s. Flere restauranter blev lukket, mens andre skal omdannes.

Ny app kan ændre alderskontrol og ID-tjek i branchen

Fra 3. juni kan gæster dokumentere alder og identitet direkte fra mobilen med den nye app AltID. Det kan få betydning for restauranter, barer, natklubber og hoteller, som fremover vil møde digitale aldersbeviser og ID-løsninger i hverdagen.

Log ind