Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Sunset Boulevard indfører nye fødevaregodkendte, vaskbare bakker i alle kædens 47 restauranter og udfaser samtidig brugen af bakkepapir. Det betyder, at kæden reducerer sit forbrug af engangsemballage med omkring 2,7 mio. stykker papir årligt.

Ifølge kommerciel direktør Cathrine Florian Bang er ændringen baseret på en vurdering af, hvad der er nødvendigt i serveringen, og hvordan gæsteoplevelsen kan forbedres.

Den nye bakke er udviklet til direkte kontakt med maden og har en struktur, der holder maden på plads uden brug af papir.

Initiativet er en del af en bredere indsats, hvor burgeræsker allerede er fjernet, og engangskopper er erstattet af genbrugelige alternativer ved servering i restauranterne. Kæden vil også arbejde videre med at finde løsninger til blandt andet pommes frites-emballage og dipbægre.

Læs hele historien på FødevareWatch

Læs også mere hos BT

Michelin-kok indstiller karrieren

Efter flere år på Henne Kirkeby Kro har kokken Paul Cunningham besluttet at stoppe. Beslutningen kommer efter en benamputation i 2025.

Jensens Bøfhus lukkede med nyt milliontab

Restaurantkæden Jensens Bøfhus afsluttede 2025 med endnu et stort underskud i forbindelse med salget til Bone’s. Flere restauranter blev lukket, mens andre skal omdannes.

Ny app kan ændre alderskontrol og ID-tjek i branchen

Fra 3. juni kan gæster dokumentere alder og identitet direkte fra mobilen med den nye app AltID. Det kan få betydning for restauranter, barer, natklubber og hoteller, som fremover vil møde digitale aldersbeviser og ID-løsninger i hverdagen.

Log ind